REJSEGILDE PÅ ELEFANTHUSET

Elefanthuset. Foto: LETH & GORI

Elefanthuset. Foto: LETH & GORI

Rejsegilde på Center for Kræft og Sundhed’s nye aktivitetscenter i Elefanthuset i De Gamles By på Nørrebro i København.

Vi glæder os over, at fejre Elefanthusets fremragende håndværk, eksisterende arkitektoniske kvaliteter og bygningskulturelle værdi, som på fineste vis videreføres i Jakons ombygning og istandsættelse af huset.
Elefanthuset er det første realiserede projekt i den nye stategiske partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune, Byggeri København (ByK), og Jakon som totalentreprenør. LETH & GORI er totalrådgiver og arkitekt på projektet.

Aktivitetscenteret vil efter ombygningen rumme to træningssale, omklædningsfaciliteter i forbindelse med træning inde og ude, samtalerum, samt klubhus for mænd – ‘Mænds Mødested’ eller ‘Mens Shed’, hvor kræftberørte mænd under uformelle former kan mødes og udveksle erfaringer.

Det arkitektoniske udgangspunkt for transformationen er en omsorg for husets eksisterende kvaliteter. Det enkle og ærlige. Autentiske materialer og godt håndværk. Murværk, tømrede konstruktioner, massive fyrretræsgulve, terrazzo, teglklinker, dekorerede bjælkelofter.
Projektet lægger op til, at alle rum har en detaljering, der kalder på nærvær og menneskelig varme, gennem valg af overflader på væggene, belysning, akustisk og i indretningen af rummene. Med fokus på dagslyset, sanselighed og detaljernes betydning.

Alle husets rum er således tænkt så de drager omsorg for mennesker – fordi omsorgsfulde rum, kan rumme sårbare mennesker.

Vi ser frem mod, at kunne præsentere det færdige projekt for jer!

Se mere her: Elefanthuset fremkaldes