Rejsegilde på Københavns Museum

18.01.2017 / Nyheder

Vi glæder os til rejsegilde på Københavns Museum og til at fejre huset og det gode håndværk, torsdag den 19. januar 2017.

Projektet omfatter en ombygning og istandsættelse af den fredede ejendom Stormgade 18 (tidl. Overformynderiet), gennemført i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og en række eksperter, heriblandt Københavns Konservatorer v/ Anne Simonsen m.fl.. Museumsbygningen transformeres, sådan at der opnås niveaufri adgang, ligesom projektet integrerer en række indeklima- og sikringskrav, der betyder at udstillingssalene opnår en performance der lever op til de særlige forsikringskrav der stilles til National Indemnity.

Byggesagen omfatter desuden en nyopførelse af tagetage på ejendommen Stormgade 20 og en nyindretnng af ejendommen til kontorer for enheden Historie og Kunst under Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Sammen med vores gode kollegaer og samarbejdspartnere Rørbæk og Møller, står LETH & GORI i spidsen for rådgiverteamets projekteringsledelse og bygherrens byggeledelse på pladsen.
Hundsbæk & Henriksen leverer ingeniørydelserne på sagen.
Projektet er resultatet af en længerevarende og inspirerende design-proces i tæt samarbejde med Københavns Museum, Københavns Stadsarkiv, Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Kunst og Historie og Byggeri København (ByK).

Se mere her: Københavns Museum
Og her: Transformationsprojekt Stormgade 20

MUSEUM OF COPENHAGEN
Københavns Museum | Restaureringsarbejde. Foto: LETH & GORI
Transformation work | Stormgade 20. Photo: LETH & GORI
Transformation, ny tagetage | Stormgade 20. Foto: LETH & GORI

© 2022 LETH & GORI