ÅBNING AF VÆRKSTED FOR ARKITEKTUR

Flores & Prats ‘Ingredients and Cakes’, Photo: Bruce Damonte

Kom og vær med på fredag d. 9. september fra kl. 15, når vi åbner RØNNOW LETH & GORI’s nye fælles værksted, udviklingsrum og udstillingssted ’Værksted for Arkitektur’ på Absalonsgade 21B, Vesterbro.

Værksted for Arkitektur ligger i et butikslokale som oprindeligt fungerede lokalet som et bageri og stedet har siden huset en klub, forskellige udstillingssteder samt dannet rammen for LETH & GORIs kombinerede tegnestue og udstillingssted siden 2011. Med Værksted for Arkitektur føjes nu et nyt lag til stedets historie, som giver et blik ind i arkitekturens verden igennem RØNNOW LETH & GORI’s brug af værkstedet og skiftende udstillinger i butikslokalet.

Første udstilling i Værksted for Arkitektur er en pop-up vinduesudstilling med de to internationale oplægsholdere til RØNNOW LETH & GORI’s symposium LANGTIDSHOLDBAR ARKITEKTUR; Flores & Prats Architects og Feilden Clegg Bradley Studios. Udstillingen vises i ugerne op til symposiet, som løber af stablen fredag den 30. september fra kl. 13-18.45 i Christians Kirken på Christianshavn.
I den efterfølgende uge starter Copenhagen Architecture Festival – CAFx, hvor Værksted for Arkitektur vil danne rammer for Christine Bjerkes udstilling ’Domestic Connectedness’. Udstillingen åbner den 7. oktober kl. 16-20 og kan opleves i hele festivalperioden frem til den 16. oktober.
Værksted for Arkitektur deltager desuden i Copenhagen in Common (World Capital of Architecture 2023), når København er verdens arkitekturhovedstad i hele 2023.

Hold øje med kommende udstillinger og events i Værksted for Arkitektur på www.ronnowlethgori.dk, hvor du også vil kunne tilmelde dig vores mailingliste.

Foto: Bruce Damonte fra Flores & Prats udstilling ‘Ingredients & Cakes’ som blev vist på Absalonsgade i 2013.