Udstillingen GIPSSTØBNINGAR viser Petra Gipp’s arkitektur igennem 17 modeller som er skabt i forbindelse med hendes nyligt publicerede bog passage/schakt/nisch/fodring/nav – vandring [Arvinius + Orfeus Publishing, 2018]. De skulpturelle modeller kombinerer gipsstøbninger med sokler af pap skåret i lag der slutter sig tæt til værkerne og som danner fundament, tyngde og forankring. Udstillingen er akkompagneret af musik af Pelle Ossler og Christian Gabel.
Petra Gipp kommenterer selv sit bogkunstværk og sin udstilling med ordene:
Arbejdet med modeller er centralt. Det er en metode til, ofte skalaløst, at nærme sig arkitekturen. Her kan det rumlige skulptureres frem med et fokus på volumen, element og detaljer og hvor alle dele sammensmeltes til en og samme tanke. At arbejde ’sømløst’ med et materiale giver mig mulighed for, ud fra materialet, at gestalte en arkitektonisk idé. På den måde kan de rum og volumener som jeg skaber få en tydelighed, en personlig stemme
Bogen passage/schakt/nisch/fodring/nav – vandring af Arvinius + Orfeus Publishing med værker ad Petra Gipp samt tekst af digteren Ann Jäderlunds samt Peter Bjerrum, Helena Mattsson og Sune Nordgren kan købes i forbindelse med udstillingen.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond