LETH & GORI deltog i Realdania By & Byg’s inviterede 2-fasede konkurrence om Oluf Bagers Plads – et nyt byrum og to bygninger i Odense. Vores forslag blev valgt som en af to vindere af første fase men blev slået i fase to af konkurrencens endelige vinner Praksis Arkitekter.
Projektets beliggenhed i overgangen mellem Odenses historiske bykerne og det nye Thomas B. Thriges Gade projekt giver en interessant situation. Dette skal også ses i lyset af at stedet i 70’erne blev ændret fuldstændig med anlæggelsen af den nye firsporede Thomas B. Thriges Gade som gennemskar Odense og forbandt den nordlige og sydlige del af byen – men også delte byen i to. Thomas B. Thriges Gade blev lukket i 2014 og udviklingen af det nye byområde samt letbane blev påbegyndt.
Vores forslag til den nye Oluf Bagers Plads tager afsæt i en grundig analyse og studier af stedet. Forslaget refererer både til Odenses ældre og nyere historie. Det handler ikke om at lukke historien men om at åbne for et narrativ der bygger nye lag på byen og fletter nyt og gammelt sammen. Vi gør dette med stor respekt for byen og anderkendelsen af vigtigheden af at bibeholde byens rigdom og mangfoldighed af historie, stoflighed, materialitet og liv.
Projekt: Oluf Bagers Plads År: 2016 Bygherre: Realdania By & Byg Type: Invitered 2-faset konkurrence Program: Byrum og to byhuse Areal: 900m2 Arkitekt: LETH & GORI Rådgivere: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma Status: 2. plads