LETH & GORI’s udstilling ‘Kunsten at Bygge’ er nu åben på Trappegalleriet i Danske Arkitektur Center [DAC]. Udstillingen er udformet som et lille udstillingshus bygget indeni DAC’s nye hjem BLOX designet af den hollanske tegnestue OMA. LETH & GORI’s udstillingshus danner rammen om en udstilling om tegnestuens arbejde fordelt på Trappegalleriets tre niveauer.
Udstillingen er den første af tre udstillinger i udstillingsserien Dreyers Arkitektur Galleri 2018 som er støttet af Dreyers Fond. Udstillingen er åben indtil den 5. oktober. Der er gratis adgang.