Karsten Gori er blevet udvalgt af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen til at være en del af Statens Kunstfonds Legat- og projektstøtteudvalg for arkitektur 2022-2025 og ser frem til, sammen med udvalgets øvrige faglige fyrtårne, at være med til at sikre en langtidsholdbar og bæredygtig arkitektur af højeste kvalitet og fremme arkitekturens rolle både i Danmark og udenfor landets grænser.
De øvrige medlemmer af udvalger er Trine Berthold, arkitekt MAA og chefkonsulent i Kongelundens sekretariat (udvalgsleder), Anna Mette Exner, arkitekt MAA og indehaver af Anna Mette Exner Arkitektur, Marianne Levinsen, arkitekt MAA og indehaver af Marianne Levinsen Landskab og Søren Nielsen, arkitekt MAA og partner i tegnestuen Vandkunsten.
Udvalget skal i perioden 2022-2025 være med til at uddele rejselegater, arbejdslegater og projekttilskud på baggrund af ansøgninger fra blandt andet arkitekter, tegnestuer og institutioner.