Hvordan kan vi opføre nybyggeri med viden fra langtidsholdbare bygningsværker for at mindske ressourceforbrug og CO2-emission både ved opførelse og fremtidige renoveringer, udskiftninger og transformationer over 200 års brug? Det skal den nye erhvervs-ph.d., støttet af Innovationsfonden, svare på. Ph.d.’en gennemføres af arkitekt MAA Tobias Hentzer Dausgaard i samarbejde med RØNNOW LETH & GORI og Arkitektskolen Aarhus, samt tredjeparterne Byggeri København og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører.
For hundrede år siden forestillede den futuristiske arkitekturbevægelse sig en moderne byggeskik, hvor ”bygninger vil holde kortere tid end en generation” (Sant’Elia, 1914). I dag ser vi, at nybyggeris bærende konstruktioner gennemsnitligt holder i 200 år, men futuristerne fik ret, når det gælder de øvrige bygningsdele. Især klimaskærmen, energi- og indeklimasystemer og interiørets aptering udskiftes mange gange i en bygnings levetid med en stor, akkumulerende klima- og miljøpåvirkning til følge. Dette ressourcebehov under brugsfasen er ikke tilstrækkeligt højt på dagsordenen i byggeriets grønne omstilling – hverken i lovgivning eller praksis. Vi skal bygge med henblik på en længere brugshorisont af vores bygninger, hvis vi vil honorere de planetære grænser.
”Hvordan balancerer vi, hvad arkitekturen tager af ressourcer med den værdi, der skabes for brugere, vores samfund og de miljøer, byggeriet påvirker over hele kloden på den lange bane? Mange gamle bygninger har en evne til at blive brugt i århundreder til vidt forskellige ting uden store fysiske ændringer. De har særlige langtidsholdbare kvaliteter og et meget lavt ’ressource-stofskifte’ sammenlignet med vores nutidige byggeskik. Hvis vi lytter til deres tavse viden og omformer den, så vi kan bruge den i praksis i byggeriet i dag, og bedre prioritere byggeriets ressourcer over et langt tidsperspektiv. Ultimativt vil vi med denne viden skabe langtidsholdbar arkitektur, der har højere kvalitet, lavere driftsomkostninger og en vis ydmyghed over for klodens voksende, fremtidige ressourceknaphed”
Siger Arkitekt MAA og erhvervs-ph.d Tobias Hentzer Dausgaard og fortsætter:
”Ph.d.-projektet har en hypotese om, at byggeriet vil udlede mindre CO2 og bruge færre ressourcer, hvis vi med viden kan overflødiggøre de bygningsdele, vi udskifter hele tiden. Dette ser vi i flere ældre bygninger, der for eksempel kommer langt med passivløsninger og ved at integrere overflader inde og ude som del af den varige bygningskrop. På den måde søger ph.d.-projektet at udvikle principper, prototyper og processer for at designe langtidsholdbare bygninger med et reduceret behov for CO2-udledning og ressourcer – både ved opførelse og de næste 200 år.”
Projektets vejledere er professorer Mogens A. Morgen, Lotte Bjerregaard Jensen og Marie Frier Hvejsel, samt Karsten Gori (LETH & GORI) og Inge-Lise Kragh (Rønnow Arkitekter), sammen med en bred følgegruppe sammensat til at sikre at ph.d’en opnår flest mulige perspektiver og input fra byggebranchen. Gruppen består af:
Lisa Jørgensen, Projektleder, Byggeri København
Tom Hansen, Partner ogCEO, Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører
Ninette Mahler Alto, Bæredygtighedschef, Pihl
Micki Aaen, Indehaver, Aaen Engineering
Thomas Waras Brogren, Projektchef, Realdania
Rolf Simonsen and Nina Koch-Ørvad, Programdirektør og projektchef, Værdibyg og Bygherreforeningen
Søren Meyer, Udviklingschef, Grundejernes Investeringsfond
Charlotte Gudum, teknisk sagsansvarlig og ansvarlig for bæredygtighed, Byggeskadefonden.